I Vejle Skiklub er langrend meget populær. Vejle Skiklub forsøger at arrangere flere ture til Norge i løbet af vinteren af kortere eller længere varighed. På disse klubture er der mulighed for instruktion af uddannet norsk B-instruktør. Turene er ofte kør- selv i egne biler, da vi er for få til fælles transport. Uge 7 turen bliver arrangeret i august måned, for at sikre en hytte i de bedste områder.

Klubben har de seneste år haft en klubtur til Svarstad i Sydnorge. Turen søges afviklet i uge 5, hvis der er sne nok.

Klubben råder over en veludstyret smørekuffert, som er tilgængelig for alle på klubture. Der afholdes hvert år en skismøreaften hvor alle medlemmer kan komme og få sine ski præpareret, samt få undervisning og råd omkring skismøring.

Når der er sne nok, trækker klubben skispor på Vejle Golfklubs baner på Munkebjerg. Skiklubben har en snescooter samt forskelligt udstyr til at trække spor til både klassisk og skøjt. 

Flere af klubbens medlemmer har kørt Vasaløbet og Birkebeinerrennet i hhv Sverige og Norge. Vi deler gerne ud af vores erfaringer og træningsråd til nye medlemmer, der ønsker at deltage i disse klassikere.

Klubben har deltaget i DM i langrend ved flere lejligheder, også med medaljer. For at deltage i DM skal man være medlem af en skiklub. i Vejle skiklub får du råd og vejledning hvis du ønsker at løbe konkurrence. 


TILMELD


Explore Smarty